A/B Nordskovparken
A/B Nordskovparken blev opført og dannet i 1986. Bygningerne blev opført af en af datidens store byggematadorer, nemlig Kay Wilhelmsen A/S.
A/B Nordskovparken ligger centralt placeret midt i Ålsgårde tæt ved skov, strand, offentlige transportmidler og nyrenoveret butikscenter.
A/B Nordskovparken består af 31 ens boliger på 94 kvardratmeter med et udhus på 7 kvardratmeter, som alle er særdeles velegnet til den lille familie eller som seniorbolig, da alle er i et plan. Bygningerne er opført i gule mursten med brunt betontegl. Udhæng er lysegråt og alt skal holdes i bestemte farvenumre.
Selve boligområdet er omgivet af store fællesarealer, hvortil fire ejerboliger ( Nordskovgård ) også har adgang. Fællesarealet består i hovedsagen af en stor græsplæne og en smukt anlagt sø, hvor vandet springer i sommerhalvåret. På den store plæne findes også en bålplads, en grill, bænke til fællesspisning og en petanquebane, hvor der spilles flittigt i sommerhalvåret. Der findes en del trapper i området og alle er forsynet med gelændere.
På fællesarealet er der for nyligt plantet en del nye træer. De skal med tiden danne en flot ramme om en af de to indkørsler til bebyggelsen
Foruden det beskrevne fællesareal har vi på en grund før børnehaven fornyligt opført et nyt og meget flot redskabsskur på 50 kvadratmeter . Her er der rig mulighed for at låne alverdens værktøjer. Nogle enkelte ting er dog kun f…