Om Ålsgårde
Ålsgårde ligger i Nordsjælland ved Øresund og er en større bebyggelse der indgår i ét samlet byområde med Hellebæk. Tidligere var Ålsgårde en selvstændig by. Den ligger 6 kilometer nordvest for Helsingør i Helsingør Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
Navnet Alskaar kendes helt tilbage til 1582 og refererer til ål (som ikke er fisken, men en betegnelse for en langstrakt bakke, der her ligger langs kystskrænten) og skår (kløft), som senere er omdannet til -gårde. Skåret er den rende, som gennemskærer ål og kystskrænt og giver nem adgang fra baglandet til kysten. Heri løber vejen Krogebakke.
Oprindeligt var Ålsgårde fiskerleje. Siden 1906 har stedet haft jernbane, da Helsingør-Hornbækbanen blev anlagt og fik station i byen. I dag rummer området omkring Ålsgårde en del fritidshuse.
Læs evt. mere om Ålsgårde her http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85lsg%C3%A5rde
Områdekort
Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen øverst til højre på kortet.
Vis stort kort